Etik og lovgivning

Privat 

Generelt: Tag aldrig mere en du er sikker på du får brugt. Sørg for, at efterlade tilstrækkelig af planter til, at de kan vokse videre, så andre kan få glæde af dem, eller du selv kan vende tilbage senere og sanke videre. Naturens spisekammer er en gave som skal forvaltes ydmygt og respektfuldt.
Når der sankes privat skal man naturligvis overholde almen lovgivning.
Man må således sikre sig ejerens tilladelse til sankningen før den påbegyndes. Sanker.dk er et redskab til dette formål. Udbudte emner findes på kortet, ved klik på en knapnål på kortet vises emnet og hvordan ejeren ønsker at kontakten skal foregå.
En sanker udviser altid god takt og tone.
Spørg altid i en positiv og venlig tone. Smil på læben og glimt i øjet åbner mange sind og havelåger.
Eventuelle afslag accepteres selvfølgelig umiddelbart og kontakten afsluttes gerne med ønsket om en god dag.
Når du kontakter en udbyder for at indgå en sankeaftale er det en god ide at spørge ind til, om der er særlige omstændigheder at tage højde for. Der kan være udfordrende adgangsforhold, behov for stige eller andet udstyr. Aftal hvad der må sankes, eventuelt hvor meget og hvornår det skal foregå.
Når du sanker privat udvises respekt for ejeren og dennes ejendom. Tag kun det aftalte og ryd pænt op efter dig, så det sankede område ser pænt ud når du går. Tag dig tid til en snak med ejeren og giv eventuelt en lille del af høsten eller andet som tak. I kan måske også aftale at gentage succesen igen næste år. Selvom der er indgået en sådan aftale, skal sankeren altid kontakte ejeren før næste sankning, dels for at få bekræftet at aftalen stadig er gældende, dels for at aftale tidspunkt eller andre omstændigheder.

Offentlig

Reglerne for offentlig sankning bestemmes af Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Læs reglerne her: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Samle/

Eller her:
I skoven
Reglerne for, hvad du må indsamle i skoven – bortset fra de enkelte undtagelser nævnt nedenfor – er de samme i både private og offentligt ejede skove.
Men der er forskel på, hvor du må indsamle: Som hovedregel må du i offentligt ejede skove indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti.
Bemærk at områdets ejer skal være indforstået, før du evt. graver rødder op. Fredede planter må dog aldrig graves op.

Svampe, bær og frugter
Det er ikke kun skovens dyr, der kan samle bær og frugter i skovene. Vi andre kan også forsyne os i naturens spisekammer. Bær og frugt må i begrænset omfang samles til privat brug overalt i statens skove og naturområder. Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose. Husk altid at tænke på den næste, der også gerne vil samle.

Grene, kviste og løv
Man må i begrænset omfang gerne samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden til privat brug.
Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Bemærk at det ikke gælder i privatejede skove. Man må også gerne klippe grene af væltede træer – både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran o.lign. til julepynt). Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste. I november og december bliver der ofte anvist særlig områder, hvorfra der let kan samles gran mv. fra skovbunden. Se hvor du må samle gran gratis i Naturstyrelsens skove.

Kogler, mos og lav
Man må i begrænset omfang gerne samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld af hver.
e
Brænde
Hvis du vil samle brænde, kvas og lignende skal du have et såkaldt sankekort, som giver dig ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område.
70% af Danmarks skove er private. Der er så vidt vides intet kort som viser om en skov er privat eller offentlig. Så se efter skiltning eller spørg dig for før du går udenfor stier og veje.

På stranden
Man må i praksis gerne samle sand og sten på stranden, så længe det drejer sig om småting, d.v.s. ting, som man umiddelbart kan føre med sig uden hjælpemidler.
Men hvis man tager sand eller sten fra en privat ejendom, bør man i princippet spørge ejeren. Selv om der formentlig findes en bagatelgrænse for, hvad man kan tage med uden at spørge først, har ejeren ret til at forbyde, at man tager noget med sig.

Ejerskabsforhold
Uden for “Højeste daglige vandstandslinie” er man på “Søterritoriet”, der ejes af staten. Her er der tradition for, at man må tage småting som sand og sten m.v. med sig.
Inden for “Højvandslinien” tilhører grunden den, der ejer jorden inden for strandbredden, så her gælder den private ejendomsret. Hvor det offentlige ejer baglandet, f.eks. ud for Naturstyrelsens klitplantager, må man normalt også tage småting med sig fra hele strandbredden, men ikke fra klitterne.

Hvis du vil fjerne større mængder
Hvis der er tale om, at man ønsker at fjerne materialer i større omfang, end hvad der normalt medtages af en almindelig strandgæst som souvenir, skal man – udover at spørge ejeren – rette henvendelse til kommune, Naturstyrelsens lokale enhed eller kystdirektoratet. Disse kan fortælle, hvordan man skal forholde sig, idet der kan være tale om, at der skal søges tilladelse efter regler i Naturbeskyttelsesloven og/eller Råstofloven. For egentlig gravning af sand og sten gælder råstoflovens regler om indvinding på land. 
Som eksempler på steder, hvor det vil være uheldigt at fjerne materialer kan nævnes strande, hvor Naturstyrelsen eller andre tilfører sand for at forbedre badestranden. Eller de steder langs Vestkysten, hvor Kystdirektoratet indpumper og tilkører store mængder sand og ral for at sikre kysten. Endvidere må klitter på grund af sandflugtsfaren ikke ødelægges. 

Indsamling af rav
For indsamling af rav er gældende praksis, at rav tilhører finderen.