Karl Johan

Navn: Karl Johan
Dækker over: Karl Johan, Boletus edulis
Sæson: August-Oktober

Info: Svampen kan blive temmelig stor. Normalt er hatten 10-15 cm i diameter, men den kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 cm.

På oversiden er svampen brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade.
På undersiden ses de fine helt runde rør tydeligt. Undersiden er hvid på unge eksemplarer. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og efterhånden over i en grøn nuance.

Stokken er hvid eller lysebrun og på overfladen forsynet med en brun finmasket tegning, der ligner et net.

Kødet på karl johan svampen er hvidt. Smagen er mild og nøddeagtig.

Navnet har den fået efter den Svenske konge Karl XIV Johan, der holdt meget af at spise svampen. Det er også en af Europas mest eftertragtede spisesvampe. Den kan spises rå, ristes eller koges. Den kan også fryses eller tørres.

Kilde: Naturstyrelsen

 

Voksested: Spiselig rørhat er almindelig under bøgetræer på morbund, men også almindelig under gran.

I månederne august og september er de mest talrige i bøgeskove, hvor de er lettest at finde på skrænter, hvor bladene er blæst væk. Led her blandt græsset bølget bunke, og hvor der er tuer af mos.
I oktober har man mest held med eftersøgningen i granplantager og langs skovvejene.

Kilde: Naturstyrelsen

Billeder:

Opskrifter:

Risotto med Karl Johan og skovdue

Svampewok med Karl Johan

Minipizzaer med Karl Johan