Vårmusseron

Navn: Vårmusseron
Dækker over: Vårmusseron, Calocybe gambosa, Tricholoma gambosum, Tricholoma georgii
Sæson: April-Juni

Info: Vårmusseron (Tricholoma gambosum) regnes for en af de bedste spisesvam­pe. På engelsk hedder den St. Geor­ge’s mushroom, Skt. Georgs svamp, og tilsvarende kan man se den omtalt under det botaniske navn Tricholoma georgii.

Vårmusseron er en hvidlig, tør, tyk kø­det svamp. Den danner hekseringe, der kan være meget store, og i gunstige år kan frugtlegemerne skyde op i kolossale mængder. Svampen har en karakteri­stisk smag og lugt som af nymalet mel. Stokken er tyk, ofte en smule skæv eller krum, op til 8 cm høj og kan ikke som ved champignon og parasolhat skilles fra hatten med et let vrid. Hat­ten er 5-15 cm bred, hvælvet og ofte bølget-svejfer i kanten (gambosum = hovformet). Hattens rand er en smule indrullet, og på undersiden af hatten sidder de smalle lameller meget tæt; de er frie eller udtandede og danner en fordybning rundt om stokken; de er ofte gaffeldelte og løsnes let fra hat­bunden. Sporerne er hvide, og både lameller, stok, hat og det sprøde kød har en hvidlig-gullighvid farve; i tørre perioder bliver hatten blegt læderfar­vet og en smule sprukken. Hattene viser sig som nævnt i april, men kan træffes til ind i juli, med hovedflor i maj-juni; efter sankthansdag begynder der at fremkomme flere giftige svam­pe, som ved uforsigtighed kan forveks­les med vårmusseron.

Kilde: HaveABC.dk

 

Voksested: Enge og krat, ofte i græs­plæner samt langs hegn; især på kalk­holdig jord.

Kilde: HaveABC.dk

Billeder:

Opskrifter:

Cremet perlebyg med vårmusseroner, syltede løg og revet ”fynbo”

Vårmusseronsuppe med fennikel